Next step: Forelæsning for 400

Blåkopien af bogen blev sendt af sted i går. Dejligt at få den ud af vagten og være sådan trods-alt-meget-tilfreds. Slemt, fordi jeg ved, der ikke er mere, jeg når at ændre! Så jeg valgte ikke at se på den. Der er ikke noget som at opdage mangler og fejl, som man ikke kan gøre noget ved.

Eller nu kan man. Jeg kan, når bogen udkommer i boghandlen den 25. maj (leveres 17. maj), få den her side op at køre. Så kan jeg blive korrigeret her af læserne – og jeg kan korrigere mig selv. Selv bogen som medie bliver mere dialogisk. Perspektivrigt, hvis det ikke bliver som Lenins retouchering af Trotsky.

Næste udfordring venter. 400 tilhørere i Ovnhallen. Forelæsning er jo en rigtig envejs-ting stadigvæk. Så nok mig der vil føle ovnens varme mellem 14 og 15.15. Skal tegne et forskningsområde for studerende og professorer (der kommer en god del også af sidste kategori!). Den skal være relevant og perspektivrig for ledere og kommunikatører i virksomheder og organisationer (mange flere selvsagt).  Den skal være fornøjelig og festlig for alle (andre). Jeg tror jeg bliver hjemme i weekend’en!

Udgivet iForelæsning, Kommunikation | Tagget , | Kommentér

Hvor hurtigt kan man trykke en bog i hard-back?

Endeligt bogcover - Når forretningen kommunikererNu er der valgt forside, undertitel og omslag – så det hjælper ikke at debattere det. Men jeg er da også fint tilfreds og med jeres og fælles hjælp undgik vi det alt for old school.

Der mangler bare finish på de 370 siders indhold med ca 80 modeller, på en bog jeg lovede mig selv skulle være på 100 sider :-) Men fedt at få skrevet tyve års erfaringer ud af kroppen. Men nu er det Gyldendals bekymring at nå at trykke den til 12. maj – typograferne skal så nok ikke på Fælleden den 1. Faktisk trykkes den i Danmark, kun bogbinding, der stadig er manuel (fantastisk), er dyrere her. Næste kommunikative udfordring: Er der nogen der har ideer til hvad man skal sige til en professor-forelæsning på en time for adskillige hundrede mennesker om strategisk kommunikation? Så er I meget velkomne til at tage stafetten og melde ind. Jeg opfylder ikke alle ønsker, men jeg lytter…

Udgivet iBog, Forelæsning, Kommunikation | Tagget , , , | 3Kommentarer

Hvilket omslag på ”Når forretningen kommunikerer”?

Version 1 Version 2

Tak for den respons på forsider, jeg har fået. Gyldendal er gået videre med den udgave med netværk, da alle mener skakbrikker er noget for old school. Nu er den i to varianter fra Søren Lippert, og hvad synes du så. Jeg er så meget 68’er, at jeg godt kan lide dem. Men de giver mig ret forskellige signaler.

Hvad si’r du?

Udgivet iKommunikation | Tagget , , , | 8Kommentarer

Hvordan skal en bog om kommunikation for ledere selv kommunikere?

Version 1 Version 1

En bog starter med omslag og titel. I mit tilfælde slutter den med det. Jeg har brugt næsten to år på den første bog om kommunikation reelt skrevet til direktioner og kun om deres strategiske forholden sig til et hastigt udviklende og lettere kaotisk felt af en masse krydsende kommunikation herunder en masse bevidst reflekteret strategisk kommunikation. Ikke noget med planer og håndværksmæssige fif. Ikke noget med bare at sige ’kommuniker til målgruppen’ eller ’tal sandt’. Skarpe strategier som der ikke længere er én bestemt løsning for – højst en situationsbestemt.

Noget af det jeg gerne vil fremhæve er, at kommunikation ikke bare er cellofan nogle kommunikationseksperter lægger på til sidst, men at kommunikation og branding er indvævet i alle led i alles arbejde med forretningsskabelsen. Og at kunderne og omverden lever med i og kommunikerer om, herunder udenom, virksomheden. Kommunikation er altså meget, meget større end ens kommunikations- og marketingafdelingers output. Men hvordan udtrykker man det så i få ord og ét omslagsbillede? Strategier er jo visuelt let lidt luftige og topledelse bliver let mere nålestribede, end de selv ønsker at opleve sig i en moderne verden. Øverst er der to eksempler på et bogomslag, og du må meget gerne skrive din umiddelbare kommentar, da jeg er nysgerrig på hvordan de hver især opleves.

Udgivet iBog, Kommunikation | Tagget , , | 5Kommentarer

Hvor meget kommunikation og hvor mange medarbejdere har Frank Jensen brug for?

Tænketanken Cepos og Mads Kastrup i Berlingske er gået til angreb på kommunikationsmedarbejderne som den ny tids herskende klasse. Baggrunden er en simpel opgørelse af at der er ca. 52 i Århus Kommune og ca. det dobbelte i Københavns – og så selvsagt ansættelsesforløbet hos Frank Jensen. Kommunen har, ud over de nye partitilknyttede, sjovt nok også ansat fire journalister fra netop Berlingske.

Reelt er der næppe nogen forskel i antal og i partihensyn mellem blåt og rødt styrede kommuner, ligesom VK regeringen ikke har holdt sig tilbage hverken med flere offentlige ansatte (11.000 bare det seneste år) eller med at tilknytte presserådgivere i ministerierne. Bag alle de taktiske spilfægterier er der tre forhold af interesse:

  • I hele ironiseringen og kritikken af kommunikationsoprustningen ligger, at det hele bare er ”spin”. Sandheden er nok snarere, at der højst er 1-2 presserådgivere pr. borgmester (at det så i det snart nedlagte magistratsstyre er for mange og for mange løst missil gående af disse, er en anden sag).  Det er faktisk ikke meget med det tryk medierne, herunder ikke mindst de mange nye TV-kanaler, gratismedier og bloggere lægger på en politiker i dag. Så oprustningen er et nødvendigt forsvar af politisk valgte – og i hvert fald ikke et stort spin-angreb fra en ny herskende klasse.
  • For det andet, er der sket en kommunal kommunikationsoprustning. Men den halter stadig efter det private erhvervslivs. Langt de fleste i kommunerne arbejder ikke voldsomt strategisk, men med simpel borgerinformation i nyhedsbreve og på hjemmesider. I TDC, DONG og andre store servicebetonede selskaber udgør kommunikations- og marketingfolk en større relativt større andel ift. antallet af kunderelationer.  Sammenligninger med b-t-b virksomheder alene med professionelle kunder som A.P. Møller Maersk eller DSV (der er helt uden kommunikationsenhed) er ikke relevante.
  • For det tredje er det interessante mål for kommunikation jo slet ikke antallet af medie- eller marketingmedarbejdere. Det interessante er, er hvordan alle 50.000 ansatte i Københavns kommune kommunikerer med borgerne. Det handler om lærerens og socialarbejderens håndtering af kritiske dialoger, parkmedarbejderen og brandmandens service, projektmedarbejderens evne til at trække events til byen for som erhvervs- og kulturliv osv. osv. Kommunikationen i og omkring alle de ”forretningsbundne” velfærdsydelser er det virkelig interessante. Det er effektiviteten og kvaliteten i de millioner af transaktioner i mundtlige dialoger og på netsider, der er spændende at drøfte – ikke så meget de nyhedsbreve og pressemeddelelser de 104 kommunikationsmedarbejdere snedkererer. De kan højst støtte lidt op om den store forretning en kommune også skal køre som – og sikre at også kommunens politiske stemme(r) høres i den offentlige debat.
Udgivet iKommunikation | Tagget , , , , , | 28Kommentarer
  • Når forretningen kommunikerer