DSB i selvskabte problemer

Waterfronts tackling af den kritiske erhvervspresse bygger på en fortidig gammelmandsopfattelse af relationen. Men hvorfor er vores allesammens DSB, så regulerede og overvågede som de er, gået ind på så desperat en pressetackling?  Mit bud er her  http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/dsb-i-et-spor-af-penge-politik-og-pression

Udgivet iKommunikation | 13Kommentarer

Mit år fortalt med billeder

Mobilens kameraer, Facebook og Instagram gør det lettere at fortælle sit år i egne og andres fotos. Når man har arbejdet med journalistisk og tekster hele livet, er den forankring nu svær at undvære. Så lidt ord er der med på vejen.

Farvel og goddag

Sidste morgenbad i Rudersdal kommune 25. maj før-til-byen-flytning. Sverige kan skimtes i solopgangen over Øresund.

Det er til at leve med, når man kan stå op på Gammel Kongevej, se ind på Det Ny Teaters fine kuppel eller som her ud over Sankt Jørgens sø og springe bilkøerne over til arbejde. Vand bliver man aldrig træt af, og jo ældre man bliver desto mere skønner man på morgener.


Floder fra februar til april

Kig ind over kuldslået Nordkorea ved Han-floden, hvor Potemkin-kulisser og propagandasendere ret så forgæves forsøger at skabe afhoppere mod nord. Min søn Philip og kæreste Bodil spejder i påsken ud over Tejo-floden i Lissabon, der hvor Vasco de Gama i 1497 første gang stævnede mod Indien.  Verden er stor og global, men ikke alle steder er der politisk eller økonomisk forår.


Verden fra højderne

Hudson-floden har endelig  lagt sig rolig og solbeskinnet på valgdagen 6. november og bygningsarbejderne er godt i gang uden for mit værelse  på 24. etage. Valghandlinger er for de politisk interesserede – i New York ligner dagen for de fleste alle andre arbejdsdage.

I min baggård på Gammel Kongevej 27 hænger en lille mindeplade for studenten Ingolf, der uddelte illegale blade og hjalp flygtninge. Han blev overrasket af tyskerne under folkestrejken og sprang ud gennem et lukket vindue fra 4. sal.  Frihed har mange facetter.


Politisk medvinds-begejstring

Et år med mange seminarer og begivenheder. Her fx en spritny RV folketingsgruppe, der ikke ved om den skal stå op eller lægge sig ned. Det blev vist begge dele i året. Og til højre tre vindere  i Bristow, Virginia ved november-valgets største rally. Den ukendte til højre er den lokale demokratiske senator Kaine. Til venstre er verdens bedste taler, men ham i midten har nu nok p.t. mest politisk og erotisk kapital – især i Europa.



Hundemøde ved Bobbe Å

Folkemødet på Bornholm var muntre dage. Magnus Heunicke og Claus Hjort i TV2 duel, mens Kristiansen, som jeg pt deler en rådgivningsopgave med, lufter den lyserøde skjorte. Venstre viste sig på folkemødet som et sandt hundeparti. Se her.

Men bønderne er også skiftet ud med parcelhusejerne som vælgerunderlag. Berettiget, når man ser traktoren på mit morgenkig ud over Bobbe Å mellem Allinge og Gudhjem. Senere på dagen kunne verden vendes med den djærve lokale borgmester ved Brugsen i Pedersker. Jo ø-Danmark er tæt og hyggeligt. Fremdrift og innovation kniber det mere med.


Fred og lidt festivitas

Det er ikke to øllede fagbosser på kongres, men Advice’s superskarpe direktør Espen Højlund flankeret af sin over 25 år ældre bestyrelsesformand, tag’et til en afskedsreception for praktikanter. Begge smiler. Men den sidste også fordi hverdagens pres er et andet, når ingen forlanger at man skal stå på mål for millionprojekter – men mest bliver bedt om lidt gode råd. Alt er ikke arbejde i mine syv rådgivningsvirksomheder. Et par dage om ugen går vel med foredrag, undervisning og bestyrelses-, fonds- og rådsarbejde. Dertil hører til tider receptioner fx ifm. CSR-prisen, FUHU’s erhvervsforskningspris og på billedet K-forums specialepris. De kvikke unge mennesker på billedet har skrevet om branding på sociale medier – et tidstypisk tema på de over tredive universitetsuddannelser på kommunikationsfeltet. Hvordan de skal få arbejde blæser desværre mere i vinden.


Vandrette og lodrette æggehoveder

Bond nr. 23 ikke bare en mere veldrejet og underfundig fortælling om autoritets- og moderbinding og skæbneforbundethed mellem helt og anti-helt. Skyfall rumsterede lidt i mit hoved efter premieren i København og sjovt nok kom den først 14 dage senere til USA, hvor den så også – her i Harlem – blev eksponeret på trafikmedier og store billbords. Men havde den været et flop, havde de nye sociale platforme så ikke taget livet ud af megamarkedsføringen inden?  Jeg ligner ikke ligefrem Bond, selv om jeg skal køre en tredjeplads hjem om kap med de unge udviklere  i Groupcare, efter vi kan fejre, at et projekt for DI’s IT-infrastruktur er lykkedes. Næste stop her er deres community platform. Her udvikler vi mere ”vandrette” dialogiske strukturer til virksomheder, men med respekt for de ”lodrette” beslutningsstrukturer en Bond-film sætter i spil.


Årenes guldglimt

Årsskifte er højsæson for prisuddelinger. Advokat Svend Paludan-Müller, formand for løbeklubben i Gassehaven – der ikke er nogen klub, men dog har en formand – modtager her hjemme hos mig den gyldne løbesko, 25 år efter han selv indstiftede prisen, til evig eje, mens en anden god – og hurtigere – løbeven, investeringsrådgiver Henrik Østergaard ser på.  Med alderen vinder man ikke præmier, men hæder. Her er det unge Advice’re der er så søde at indstifte ”Årets Højberg”, en brosten, der passer fint med at være flyttet ind til brostenene.

Udgivet iKommunikation | 12Kommentarer

Læren fra Obamas valgkamp

Jeg var i 1 uge af november på Advice-tur i DC og NYC med en masse gode kommunikationschefer og journalister for at følge valgkampen. Det var super spændende. det faglige udbytte opsummerede jeg sådan på K-forum

Artikel på K-Forum

Så tæt kan man komme på Obama.
Her foreviget af Louise Høst
Udgivet iKommunikation | 91Kommentarer

En kostelig affære – fin historisering af politisk rådgivning

Danskerne strømmer ind og ser Arcels film ”En Kongelig Affære”. De to elskendes historie er i fokus, og den er smuk uden at være betagende, spændende uden at man er ved at gå til. Den følger det mønster, al tragedie og komedie gennemspiller (Nortrop Freye, canadisk litteraturforsker) i kampen mellem forår, lys, og unge forelskedes nye samfundsnormer op mod vinter, mørke og det gamle samfund. Og er dermed fiktion. Men filmen er bedre, og især bedre at lære af, end fiktionsfilm er flest.  Så den skal nok blive en klassiker for gymnasieelever, hvilket vel snart vil sige 4 ud af 5 ungeMan kan selvfølgelig have indvendinger mod den voldsomme sprogmodernisering, der er en nødvendighed for et massepublikum. Og mod de mange tilretninger i forhold til historiens forløb, men filmen udgiver sig ikke for at være den faktuelle sandhed om dette peak i Danmarks historie.

Det jeg – fra min praksis – godt kan lide filmen for, er at den kører Arcels ”Kongekabale” næsten 250 år bagud i tid og dermed punkterer alle de tåbelige historier om moderne spin, som underminerende sund, gammeldags, dansk politik.  Myten om at politisk rådgivning er startet med Pittelkow og Qvortrup, og siden har ødelagt dansk politik, kolporteres fra formiddagspresse til Flemming Jensen satirer.

”En Kongelig Affære” er i den grad også en historie om magtkampe omkring det magttomrum, en sindssyg konge efterlader sig.  Om hvordan kongens rådgiver Struensee ser mulighed for at etablere sig som gehejmekabinetsminister, indtil han p.g.a. eget ’oplyste’ snæversyn og manglende alliancer stødes fra magten igen.  Den autodidakte rådgiver bliver pludselig enehersker, og det evner han i Mads Mikkelsens ensomme skikkelse ikke, men han når at mærke magtens dilemmaer, især da han må genindføre censuren.

Det fine ved filmen er, at både dem, fiktionen må fremstille som de lyse og moderne, og dem, fiktionen må fremstille som det mørke og bagstræberiske, langt hen er lige gode om såvel at bekæmpe hinanden, som at gøre det med de magtteknikker, der nu er tidens blanding af initiativer og ord, penge og pression.

Nutidens modekritik af presserådgivere (for det er dem, der er langt flest af), som langt overvejende bare skriver politikernes ord ned og formidler deres presseoptræden, er ude af proportioner. Nutidens forargelse over at også moderne politik er strategisk reflekteret og udført i et samspil mellem meget færre (rådgivere og gehejmekabinetsministre), er naiv. Og den undermineres herligt for enhver dansker, der ser filmen, og skjult eller åbent beundrer Mads Mikkelsen.

Udgivet iKommunikation | 38Kommentarer

Nordkorea fotograferer Helle – Syd overhaler os bare

Helle Thorning-Schmidt har været til et (resultatløst) atomtopmøde i Seoul og var samtidig på det klassiske kig ind i over den demilitariserede zone mod Nord. ”Her blev Helle Thorning-Schmidt filmet af høje nordkoreanske soldater med telelinser”, hed det fx i JP’s dækning. Det er nu bare almindelig sædvane, som fremgår af foto her fra februar, hvor jeg var med en delegation af DI-erhvervsledere og universitetsrektorer samme steds. Og Nordkorea’s (grænse)adfærd er en særegen koldkrigsoplevelse, en egentlig anakronisme.

Korea-kig fra vagterne i syd op mod nord

Men nok så fantastisk er det nu at opleve Sydkorea, der er ved at overhale Danmark i BNP. De danske rektorer mente ikke helt deres universiteter var på vores forskningsniveau, for vi opnår langt flere citationer. Ja, men koreanerne er langt bedre til at omsætte deres viden til innovation. Måske er det også derfor den danske produktivitet ikke rykker sig en meter, trods det at vi også investerer voldsomt i forskning og højere uddannelse. Tag fx Samsung som vi besøgte. De var for 30 år siden en lille tekstilindustri i et ludfattigt land. Nu har de overhalet Sony på forbrugerelektronik. Men hvad vi ikke vidste, deres bygningsdivision har bygget verdens tre højeste bygninger – alle på ét år.  I Danmark kan vi vel bygge en Metro nede ved jorden på under ti år. -Vi bygger bare parallelt i stedet for sekventielt og vi tør tage risiko, svarede direktøren på  vores mange spørgsmål. Sydkoreanerne er praktisk innovative – og uhyggelig flittige. Danskere kan også være begge dele – bare for sjældent. Og 12 minutter mere om dagen forslår ikke meget ift et folkefærd, der kun søndag kommer under 12 timer. Så besøg endelig Nordkorea, men se grundigt på Syd, hvor viden og industri forenes forbilledligt. Dér er der meget mere at lære for Helle og os andre.

Udgivet iKommunikation | 44Kommentarer

Fest der flytter københavnere – og måske reklamer

Ør dagen efter indflytningsfest på Gl. Kongevej 3. Lasse Jensen skrev lige  for lidt siden til mig :”Carlsberg havde jo fuldstændig ret. Det VAR en københavnerbegivenhed.” Det han hentyder til er, at Carlsberg havde sponseret 5000 øl vel ud fra at det var en lokal hipster-folkefest.

Fik  i al konstateret rigtig mange søde unge af de pænt over 1000 gæstende netværkende. (Tallet vurderet ud fra hvor hurtigt rationerne blev tæret på i forhold til de estimerede 500-700). Fx – ud over min kæreste – Stine Stengade og Katja Kean. Ja, og så mange endnu yngre…

Da alle andre opslår fotos fra Dúné koncert, her et foto sendt til mig af Mie Femø undervejs til festen: Maxus flyttehilsen  symboliserer meget godt at Advice nu også vil konkurrere med de største reklamebureauer. Jeg må konstatere: Festen trykkede den i al fald af mindst som de helt store 80’er reklamefester hos Schiller m.fl.  Så er det sagt videre…

Flyttehilsen til Advice fra deres mediebureau

Udgivet iKommunikation | 14Kommentarer

Bordet fanger

Efter sidste møde på Jarmers Plads

I dag pakker halvtreds Advice’re ud på Gl. Kongevej 3 – femte bopæl  i historien (Strøget, Ll. Kannikestræde, Havnegade, Jarmers Plads). Men uden den bordplade, jeg har holdt møder ved i 20 år! Asger Liebst ville lige forevige det. Jeg kan genkende mig selv både som ivrig (dominant?) leder, og i den lidt eftertænksomme afsked. Men alt skal fornys og de nye lokaler bliver fede. Jeg fandt dem egentlig til Groupcare, men dér var de fabrikslignende lokaler alt for store. Især at stå på taget og se ud over København om sommeren vil jeg komme til at elske. Bordet fanger også mht. alder. 57 i dag. Tak for alle hilsnerne. Morgenbad i Øresund, middag med børnene, kæresten indlagt med mavesår i nat…men hun har det godt.

Mange års arbejde spejlet i en bordplade

Udgivet iKommunikation | 5Kommentarer

Overskægget af igen, venner…

Så kan kendisser, fodboldhelte og almindelige prostatakandidater lade overskægget falde igen og overlade den mandlige hårpragt til julemanden. Jeg har aldrig været så vild med skæg, der kløer – og slet ikke med det der sen-70’er stand alone overskæg. Troede jeg.

Men så har min søn retro-tagget mig. Uff for et ømt syn. Eller hvad? Heldigvis tages fokus af hans storesøster, der nu er 29 voksne år, men som jeg dengang kunne forelæse på KU med på armen. Så lille, fin og stille var hun – dengang. Nu overtager hun snart mit rækkehus.  Men det er en anden historie.

En lempeligere måde at deltage i nutidens velgørende events på, uden at gøre verden et hår grimmere, foreviges her med den nye uddannelsesminister i centrum, mens bl.a. kulturministeren forsøger at komme væk.  En brunkage som moustache. Er det dansk innovation? Well, den kan så spises –  endda uden hår i munden.

Udgivet iKommunikation | 4Kommentarer

Mit møde med Henrik Sass’s gode ven

Venskaber skal man passe på. I dobbelt forstand. De kan gøre blinde for vennens svagheder. Tommy Kamp blev ikke en god ven for Henrik Sass Larsen – der i parentes bemærket nok var den eneste socialdemokratiske minister, vi ikke fik, der havde turdet sætte sig op mod embedsmændene, der p.t. kører efter planen, dvs deres egen professionelle rationalitet, og ikke S/SF-valgoplæg.  Tommy Kamp snød sine venner i Café Vanilla i Køge og fik rockerbeskyttelse, som han drev Sass med ind i. Så meget ved vi nu i det Sass-forsøg på sms-selvrenselse, der minder om at kaste en boomerang, man får i nakken. Men ellers har jeg haft lidt ondt af Sass med den hårde barndom og det bløde punkt for Køgevennen. For Tommy Kamp er nok det tætteste jeg har mødt en kernepsykopat, hvor ondskaben smitter og man ikke kan undgå at blive en del af hans spin. Min egen korte historie med Tommy Kamp er som følger.

Ebbensgaard var en pæn revisor, der med nød og næppe var valgt som borgmester for Region Sjælland ved første regionsvalg for ca. syv år siden. Jeg skulle styre det første seminar med de 41 – reelt ret magtesløse, men dog valgte – politikere, for det var ikke lige Ebbensgaards kernekompetence. Socialdemokraterne havde foreslået at seminaret var åbent og visionsdiskuterende, uden den sædvanlige politik, dvs sagsbehandlingspunkter ift. sygehusstyringen, der som bekendt ikke er uden udfordringer, slet ikke på Sjælland med mange lokale sygehuse. Alle gik i gang med entusiasme, undtagen Kamp, som jeg hurtigt så forsvinde ud i korridorerne. En time efter havde han, viste det sig, udsendt en pressemeddelelse om hvor talentløs en konference det var, uden at formanden havde sørget for dagsorden og konkret forberedt stof! Sådan sætter man lus i skindpelsen på en forsamling. Ebbensgaard vidste ikke sit levende råd, fordi han som mere bureaukrat end politiker var dobbelt  fanget, og hele sceneriet forpestede resten af seminaret, uagtet at vi da fik flertallet til at arbejde videre. Kamp fik  ud over at skabe forargelse om sin person, destabiliseret formanden og vundet den relative magt over sindene, som han vel søgte.

Den type politik er livet for kort til, er det nok ikke kun mig, der tænker. Og nu er toppolitik i al fald slut for Sass. Op til valget lavede Sass i god rocker-stil en dødsliste over departementschefer, der havde hjulpet Fogh/Løkke for emsigt – nu kunne de vise Sass exit-skiltet.

Udgivet iKommunikation | 6Kommentarer

Rituelle romerske gadekampe i medieforstørrelse

Dumt at parkere foran bankautomat på demo-dag i Rom

Som mange andre danskere nød jeg sol, vin og kærlighed i efterårsferien i Rom. Og nogenlunde den samme oplevelse havde jeg søndag morgen ved Termini, hvor de vel ca. 100.000 demonstranter begyndte at samle sig syngende, fløjtende og dansende til OWS-demo. ”Den gamle dame” lider under stivnede strukturer  og  en lavere produktivitet end selv Danmark. Med store nedskæringer i statsbudget og mega ungdomsarbejdsløshed får protester en særlig menig i Berlusconi-land.

Det er et kommunikationsmæssigt paradoks, at man kan gå hele dagen i en storby og intet andet mærke andet end fred og fordragelighed tilsat lidt helikopterlarm og ærgrelse over at museerne er lukket ned af sikkerhedsgrunde, imens venner hjemme kan sms’e uroligt, fordi de samtidig live på nyhedskanaler kan iagttage voldsomme gadekampe. På Rue Cavour få hundrede meter fra Forum Romanum deltog formentlig  relativt langt færre i de hårde gadekampe end i de tilsvarende i det antikke Rom. Men fra 70’erne BZ-bevægelse og til dagens OWS kan de få sort- og hætteklædte unge, der anvender ultravold for at få deres budskab til at tale, sætte dagsorden umiddelbart og globalt.

Vi kunne senere fredeligt sidde og spise – godt nok flankeret af de viste røgsværtede biler – i de gader, hvor søndagens opsummerende TV-aviser måtte få verden til at tro at Rom havde været på apokalypsens rand.

Udgivet iKommunikation | 11Kommentarer
  • Når forretningen kommunikerer