Folke- og Anisette møde

Vi har alle lige været interviewet af Charlotte Beder til TV2 og første hold på mission for en hurtigere og kærligere offentlig sektor er Ida Auken og Bente Klarlund. Blæsten står frisk over øen

Charmen ved folkemødet, eller #fmdk på nydansk, er for mig især den ultralave magtdistance – alle snakker og mingler med alle. Det ene øjeblik står man og snakker med de lokale på Hut-li-Hut, Allinges hårde værtshus. Kort efter sidder man på Gæstgiveren og spiser med frisk udnævnte magtspidser (Berlingskes måling) som Bjarne Corydon og Karsten Dybvad – uden at man tænker nøjere over det. På et tidspunkt siger  Bo Lidegaard overfor, at nu starter årets koncert og da Politiken jo har greb om kulturen, giver jeg det chance i stedet for at drible til havnefest. Og det blev så for mig året koncert. Da jeg  gik i realen omkring 68 – havde hår til skuldrene og stor pels – introducerede min storesøster mig til Svage Rose. 45 år senere ligner Anisette  – modsat mig – totalt sig selv, som hun står der på scenen ti meter fra mig og svajer med det sorte hår dækkende ansigtet. Hun kan stadig ikke tale et forståeligt dansk (formentlig en stor fordel at slippe for at høre indholdet), men hun kan synge og orkestret får det til at svinge sublimt.

Jeg har ellers i år især hygget mig med at lave et lidt nybrydende, tværgående 3-dages DI-projekt hvor 6 missionærer (Ida Auken, Benedikte Kiær, Mette Touborg, Bente Klarlund, Allan Søgaard og  Henrik Byager) er sendt ud for at indsamle ideer til en hurtigere, kærligere og dygtigere offentlig sektor.  Fedt hold og rigtig sjovt.

Men Anisette-nostalgien fra min glade hippieungdom var nu nok den 2014-oplevelse på #fmdk, jeg vil huske længst.

Dette indlæg var udgivet i:Kommunikation. tilføj som bogmærkepermalink. Skriv en kommentareller efterlad en trackback:Trackback link.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort eller delt med andre. Obligatoriske felter er markeret med *

*
*

Du kan anvende disse HTML tegn og koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Subscribe without commenting

  • Når forretningen kommunikerer