Ånden i pinseløbet

Løbeånden var over mig...

Helligånden åbenbarer sig i pinsen.  Pyha en udfordring teologer må have med den sag – at begribe og kommunikere så menigheden forstår. I de over 4 timer jeg løb rundt og med forpustet ånde i København i går i kirketiden oversatte jeg det på min husmandsfacon: det var fantastisk at se alle de ellers til daglig fremmede mennesker i øjnene. Deres opmuntrende blikke. Høje og sjove tilråb. Fagter, low five’s og klappen. Fantastisk stemning på brokvarterer og indre by, trods silende regn.  Mit jyske sind fortæller mig egentlig, det er noget narcissistisk pjank at publicere fotos af sig selv, fordi man har løbet lidt rundt i København.  Hvad vedkommer det andre? Men ok, jeg kan  godt se jeg var oppe at køre under regn-pomade håret. Jeg ved ikke om Helligånden findes, men jeg ved nu, at det er fantastisk, hvordan man kan blive båret frem af medmennesker, hvordan det kan få ens øjne til at stråle og give en liv selv i døde ben til en slutspurt. Det var en kæmpe kontrast til sidste gang jeg løb langt – også i silende regn og gråvejr – over Storebæltsbroen og der ingen tilskuere var.  Den halve distance dengang oplevede jeg meget hårdere end min maraton debut i går.  Så tak til den menneskebårne ånd. Og god pinse.

Dette indlæg var udgivet i:Kommunikation. tilføj som bogmærkepermalink. Skriv en kommentareller efterlad en trackback:Trackback link.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort eller delt med andre. Obligatoriske felter er markeret med *

*
*

Du kan anvende disse HTML tegn og koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Subscribe without commenting

  • Når forretningen kommunikerer