Djøf’icering af det private erhvervsliv. Godt/skidt?

70% af alle djøf’er, altså samfundsvidenskabeligt og merkantilt uddannede, er privatansatte. Det skulle man ikke lige tro, når der snakkes så meget djøf’icering af den offentlige sektor. Sandheden er altså at det private erhvervsliv er meget mere djøf’iceret. Skal vi så være glade for det?

Indtil nu har djøf’icering som begreb været reserveret den offentlige sektor – som et skældord. Og det har mest været patetisk, når det har handlet om at den suverænt højst betalte AC-gruppe af læger og overlæger har protesteret trods de hverken villet eller evnet at styre deres egne arbejdspladser. Men altså heller ikke har villet finde sig i at andre end deres egne faglige normer skal prioritere. Modsat ingeniørerne, der har tradition for det, og også typisk har orket at tage en HD efter arbejdstid.
I den private sektors højviden-virksomheder er vi glade for djøf’erne. Ikke bare individuelt skaber de værdi, de maximerer fællesværdien, for de projektleder, koordinerer og skaber tværgående løft for flere. De er faktisk de mest værdiskabende mennesker overhovedet, ifølge Jan Rose Skaksens undersøgelse ”Uddannelse og virksomhedernes konkurrenceevne” for tænketanken DEA, maj 2010.
Tag finanssektoren, hvor en pæn realeksamen og lidt sidemandsoplæring og nogle kurser i årevis var nok i banker, pensionskasser mm. Min sommerhuskammerat i min barndoms Blokhus blev som cand. oecon. den første akademisk ansatte i Spar Nord Bank. I dag er kompleksiteten sådan at ikke en mors sjæl kan finde ud af at leve op til Basel III krav, endsige betjene krævende kunder uden kunne analysere og sammenholde faktorer på meget højt niveau. Tilsvarende blev jeg selv anset for lidt af en modig galning, da jeg kun ansatte human- og samfundsvidenskabeligt nyuddannede – herunder enkelte formodet ræverøde RUC’er (de var nu nok kun Radikale) – i Advice for 20 år siden. I dag kan man ikke få ansættelse med et praktisk håndværk uden også at have en super akademisk eksamen, og om føje år sikkert næsten en Ph.d.
Så ikke mærkeligt med den djøf’icering. Det er ikke snobberi – det er en nødvendighed, hvis man skal tilføre den viden og kunne spænde over det register man skal i den type jobs. Eller er vi ved at blive for overuddannede? Gør vi fagene for analytiske og strategiske, når meget kunne være og er såre jordnært og praktisk? Det kunne jeg godt tænke mig at vide. Jeg skal tale om det tirsdag kl. 16-18 på en DJØF-konference på KU og sammen med Anders Eldrup vurdere hvad der er for samfundsfagsuddannede, vi har brug for i erhvervslivet.
Unter alles: både de 30% offentligt ansatte og de 70% privat bliver i dag uddannet fra de samme universiteter, mest tydeligt i Århus, hvor samfundsvidenskabelige hovedområde og ASB, tidligere Handelshøjskolen, nu snart er fusioneret. Det at alt bliver djøf’iceret lyder måske skræmmende, men er mest perspektivrigt, synes jeg. Hvad synes du?

Dette indlæg var udgivet i:Kommunikation og tagget . tilføj som bogmærkepermalink. Skriv en kommentareller efterlad en trackback:Trackback link.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort eller delt med andre. Obligatoriske felter er markeret med *

*
*

Du kan anvende disse HTML tegn og koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Subscribe without commenting

  • Når forretningen kommunikerer