Fed Facebook film – eller hvad?

Mark Zuckerberg, Facebooks nu 26-årige skaber er en ufølsom og skidt autistisk narrøv  – men han har skabt et fantastisk underholdende redskab, der erstatter utallige mængder lektielæsning, telefonchat, sytøj, kryds-og-tværs’er og engelske tipskampe for nu-levende og formentlig fremtidige generationer. Alene derfor er en film om ham en begivenhed. Men hvorfor det er årets  bedst anmeldte film i USA – det vil jeg gerne have forklaret?

Som fænomen- og samtidsskildring er filmen overfladisk, selv om der i enkelte scener morsomt bidrages lidt til hvorfor sociale netværk opstod og hvordan de bliver en succes. Men dynamikken i communities og hele hypet i perioden, (som jeg selv bl.a. oplevede intenst fx omkring Groupcare der stadig i dansk it-presse kaldes den danske Facebook før Facebook blev opfundet), oplever jeg i ringe grad indfanget.

Som plot handler filmen om hvem der først skal berige sig på sociale netværk, så at sige hvilken type af unge universitetsudannede præ-kapitalister, der skal snyde hvem. Det er helt som TV-serien Borgen. Rammerne er bare staffage, indholdet er fiktion i en klassisk historie om good and evil i alle aktører, mest evil, hvor den smarteste og mest vedholdende vinder.

Det er ikke direkte kedeligt, men heller ikke specielt vedkommende det meste af de over 2 timer.  Så er der nogle over 25 år der kan forklare mig hvorfor filmen som film er fed, så lytter jeg gerne?

Det mest interessante for mig er filmens reception. Filmens slutning lægger op til at man synes filmens Zuckerberg bare er en ond og magtsyg stakkel, der mangler et liv trods alle sine penge. Som Ida Jeng også skriver fra NY, så synes yngre mennesker trods det, at Zuckerberg er genial og værd at følge for sin konsekvens og nørdede magtbrug og at hele filmen er eksemplarisk og fantastisk.  Sådan var kommentarerne også til den forpremiere jeg så tirsdag med K-forum.

Så ligesom jeg ikke kunne identificere mig med ”Sandheden om mænd” i 30’erne i sidste uge (som dog er en langt mere raffineret film) har jeg svært ved at forstå mænd i 20’ernes  tiltrækning af filmen om Facebook. Det må mere være identifikation med karrieredrømmen end det filmiske, der trækker. Men hvis konsekvensen af Facebook filmen i virkelighedens verden  kunne blive  at nogle drenge vil tage afstand fra farmands-juristerne i Whisky-bæltet (=Boston) og drage til Herning (= Paolo Alto) for at blive web-iværksættere, så kipper jeg bestemt gerne med flaget.

Dette indlæg var udgivet i:Kommunikation. tilføj som bogmærkepermalink. Skriv en kommentareller efterlad en trackback:Trackback link.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort eller delt med andre. Obligatoriske felter er markeret med *

*
*

Du kan anvende disse HTML tegn og koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Subscribe without commenting

  • Når forretningen kommunikerer