Billeder skal forankres

Det lærte jeg da jeg som 20-årig skulle til eksamen i Roland Barthes Mytologier på Københavns Universitet, eller det er i al fald hvad jeg husker. Jeg tror egentlig unge i dag sagtens billedaflæser uden, men jeg kan nu godt lide at der er billedtekster.

Så jeg har lige taget et par udvalgte billeder fra sidste onsdags forelæsning på CBS og tænkt højt med dem.

Forskningskommunikation

Forskningskommunikation Jeg synes de står ret tæt selv i den kæmpe Ovnhal, mens de snakker. I forgrunden to generationer. Anker Brink Lund, medieforskeren de fleste nok kender og Maja Horst, der er lektor i forskningsformidling også på CBS og de næste 5 år skal tolke på to fotos. Ikke dette selvsagt, men ét af forskning som videnskab og ét om forskning som forretning. En spændvidde jeg jo selv arbejder meget i – med nok nuancer er der vel til 5 års refleksioner….

Industrisamfundet

Industrisamfundet Jeg står i en fabrikshal, der er blevet et universitet og fortæller om min vision om at hjælpe fra industrisamfundets måder at tænke, handle, kommunikere og organisere på og mod viden- og netværkssamfundet, sådan som jeg beskrev visionen for Advice’s hjælperolle i 1991. Dengang var det lidt langt ude, i dag reelt. Samtidig er jeg jo så blevet klarere på, at det ikke er sådan at det ene paradigme afløser det andet – de er samtidige og gode valg. Det snakker jeg så løs om. Folks overtøj er ikke beskidt, men vådt – det har lige regnet.

Forbundethed

Forbundethed Seks af personerne - med ret forskellige attituder - på det her foto er tidligere medarbejdere på Advice, en er nuværende og bl.a. Pia til højre arbejder jeg en del sammen med i Academy A. Kors hvor har der været mange kommunikationsfolk ind gennem virksomheden på tyve år. Og hvor er det dejligt at have den forbundethed, at selv om man ikke lige arbejder samme sted mere, så deler man nogle fælles tanker, traditioner og referencer. Godt at mærke.

Et øjeblik

Et øjeblik Henrik Merkelsen (der lige har udgivet Håndbog i Strategisk PR) fægter altid med armene, når han taler, men her er han afdæmpet, mens Lise Nestelsø, direktøren for Gyldendal Business må lukke øjnene. Timme, redaktøren på K-forum er stået helt af, han har tvillinger og er lige kommet fra San Francisco med jet-lag. Det er som om selv energibundtet Elisabeth Geday, Coloplast, i baggrunden går lidt død. Men jeg kan bevidne det alt sammen kun er et øjebliksbillede – for senere på aftenen er de alle højst levende. Så vi tolker altid kun på et lille udsnit.

Dette indlæg var udgivet i:Forelæsning og tagget , , , , , . tilføj som bogmærkepermalink. Skriv en kommentareller efterlad en trackback:Trackback link.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort eller delt med andre. Obligatoriske felter er markeret med *

*
*

Du kan anvende disse HTML tegn og koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Subscribe without commenting

  • Når forretningen kommunikerer