Føj for en dag

Jesper Højberg Christensen, Cbs
Det var stort, at blive mødt af så mange med så meget. Da regnen stod i stænger lige op til kl.14, tænkte jeg ellers, at jeg da bliver den mest ensomme adjungerede professor i verden. Men bekymringen blev gjort til skamme. Da Jan Molin og Dorte Salskov-Iversen begyndte at rose mig – også ud over hvad ritualet påbyder – blev jeg lidt nervøs, men ellers gik det fint frem til afslutningen halvanden time efter, hvor jeg ikke kunne bestemme mig for, om de skulle diskutere hvad de havde fået ud af forelæsningen med sidemand eller lave en lille tælle-leg sammen. Nu gik det så over i det, en festlig reception under alle omstændigheder skal have fokus på: snakke med hinanden. Og det blev der.

Jeg tror nogenlunde jeg fik givet et indtryk af de tre felter, jeg mener strategisk kommunikation omfatter og de tre metodiske grundparadigmer ledelser skal håndtere. Fik vel også forklaret hvordan ledelsen skal flytte kommunikations fokus fra stabes medier til forretningens flow (og den del kan man så læse på K-forum). Og lidt om hvordan en ledelse skal håndtere de dobbelte krav til at centralisere og decentralisere kommunikationen. Samt vel givet lidt indtryk af hvor fantastisk spændende en felt med produktive og komplekse brydninger, vi arbejder på. Men der var nok lidt mange pointer samlet i et hug! Jeg kunne dog med tilfredshed konstatere, at et par professorer snakkede med hinanden, en revisor klikkede med flasker, en DI-direktør nikkede – men ingen var faldet i søvn!

K-forum havde lavet særlige flotte kager på deres stand, og Gyldendal fik vist solgt en masse bøger til særpris. Så alle var glade – og så blev jeg fejret stort igen om aftenen. Føj for en dejlig dag.

Billeder fra dagen

Dette indlæg var udgivet i:Forelæsning, Kommunikation og tagget , , . tilføj som bogmærkepermalink. Skriv en kommentareller efterlad en trackback:Trackback link.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort eller delt med andre. Obligatoriske felter er markeret med *

*
*

Du kan anvende disse HTML tegn og koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Subscribe without commenting

  • Når forretningen kommunikerer