Hvor meget kommunikation og hvor mange medarbejdere har Frank Jensen brug for?

Tænketanken Cepos og Mads Kastrup i Berlingske er gået til angreb på kommunikationsmedarbejderne som den ny tids herskende klasse. Baggrunden er en simpel opgørelse af at der er ca. 52 i Århus Kommune og ca. det dobbelte i Københavns – og så selvsagt ansættelsesforløbet hos Frank Jensen. Kommunen har, ud over de nye partitilknyttede, sjovt nok også ansat fire journalister fra netop Berlingske.

Reelt er der næppe nogen forskel i antal og i partihensyn mellem blåt og rødt styrede kommuner, ligesom VK regeringen ikke har holdt sig tilbage hverken med flere offentlige ansatte (11.000 bare det seneste år) eller med at tilknytte presserådgivere i ministerierne. Bag alle de taktiske spilfægterier er der tre forhold af interesse:

  • I hele ironiseringen og kritikken af kommunikationsoprustningen ligger, at det hele bare er ”spin”. Sandheden er nok snarere, at der højst er 1-2 presserådgivere pr. borgmester (at det så i det snart nedlagte magistratsstyre er for mange og for mange løst missil gående af disse, er en anden sag).  Det er faktisk ikke meget med det tryk medierne, herunder ikke mindst de mange nye TV-kanaler, gratismedier og bloggere lægger på en politiker i dag. Så oprustningen er et nødvendigt forsvar af politisk valgte – og i hvert fald ikke et stort spin-angreb fra en ny herskende klasse.
  • For det andet, er der sket en kommunal kommunikationsoprustning. Men den halter stadig efter det private erhvervslivs. Langt de fleste i kommunerne arbejder ikke voldsomt strategisk, men med simpel borgerinformation i nyhedsbreve og på hjemmesider. I TDC, DONG og andre store servicebetonede selskaber udgør kommunikations- og marketingfolk en større relativt større andel ift. antallet af kunderelationer.  Sammenligninger med b-t-b virksomheder alene med professionelle kunder som A.P. Møller Maersk eller DSV (der er helt uden kommunikationsenhed) er ikke relevante.
  • For det tredje er det interessante mål for kommunikation jo slet ikke antallet af medie- eller marketingmedarbejdere. Det interessante er, er hvordan alle 50.000 ansatte i Københavns kommune kommunikerer med borgerne. Det handler om lærerens og socialarbejderens håndtering af kritiske dialoger, parkmedarbejderen og brandmandens service, projektmedarbejderens evne til at trække events til byen for som erhvervs- og kulturliv osv. osv. Kommunikationen i og omkring alle de ”forretningsbundne” velfærdsydelser er det virkelig interessante. Det er effektiviteten og kvaliteten i de millioner af transaktioner i mundtlige dialoger og på netsider, der er spændende at drøfte – ikke så meget de nyhedsbreve og pressemeddelelser de 104 kommunikationsmedarbejdere snedkererer. De kan højst støtte lidt op om den store forretning en kommune også skal køre som – og sikre at også kommunens politiske stemme(r) høres i den offentlige debat.
Dette indlæg var udgivet i:Kommunikation og tagget , , , , , . tilføj som bogmærkepermalink. Skriv en kommentareller efterlad en trackback:Trackback link.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort eller delt med andre. Obligatoriske felter er markeret med *

*
*

Du kan anvende disse HTML tegn og koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Subscribe without commenting

  • Når forretningen kommunikerer